Grøn omstilling som første prioritet
- Dramatisk acceleration af den grønne omstilling (>5x). Der skal afsættes min. 15 mia. kr., voksende til min. 30 mia. kr. årligt til den grønne omstilling. Danmark bør bruge mindst lige så meget på håndtering af klimakrisen som vi gør på forsvaret med en ambition på 2% af BNP.
- Danmark skal være netto-nul udleder af CO2 i 2040.
- Klima som et styrende princip for lovgivningen
- Grøn skattereform. Lavere skat på arbejde. Højere skat på CO2 og anden forurening. Det skal kunne betale sig at være grøn. CO2 afgift stigende til 1500 kr/ton i 2030.
- Klimaafgifter på flytrafik, oksekød og cement som en begyndelse. Klimaafgifter udbredes gradvist til øvrige sektorer på baggrund af samme underliggende og stigende CO2 afgift.
- Der skal udarbejdes et årligt klimaregnskab for Danmarks indirekte udledninger af klimagasser. Der skal fastsættes klimamål for den indirekte udledning frem mod 2050 med 5-årige delmål med lineær reduktion. Danmark skal være netto-nul udleder inkl. indirekte udledninger i 2050.
- Danmark skal arbejde for en CO2 importtold på EU niveau.
- Grønt “superministerium”, som kan give finansministeriet ligeværdigt modspil og have til formål at sikre, væksten er bæredygtig og ikke bare så høj som mulig. Kan alternativt implementeres ved at opdele finansministeriet i to dele.
- Styrkelse af Klimarådet, som skal spille en langt mere aktiv rolle i lovgivningen
- Grønne “trepartsforhandlinger” mellem regeringen, erhvervslivet og Klimarådet, hvor organisationerne bag borgerforslaget også skal inddrages.
- Danmark skal gå forrest på klimaområdet. Danmark skal være en grøn vindernation.
- Danmark skal eksportere den grønne omstilling. “Punching above our weight”
- Klimaregnskaber, CO2-budgetter og CO2-mærkning. Vi skal indføre “Statskontrolleret Bæredygtig” ligesom “Statskontrolleret Økologisk”.
- Adskillelse af Miljø- og Fødevareministeriet.
Grøn omstilling af landbruget
- Danmark skal have det mest klima- og miljøvenlige landbrug i verden.
- Landbrugsstøtten skal i højere grad bruges til at fremme den grønne omstilling, omlægning til økologi og bedre dyrevelfærd.
- Jorden inddeles i zoner: Dyrkningszone. Ektensiveringszone. Naturzone.
- Foder til dyreproduktion bør som udgangspunkt produceres i Danmark og indregnes i klimaregnskabet.
- Stramming af dyrevelfærdsregler. Husdyr skal have: Mindst dobbelt så meget plads som i dag. Flere muligheder for at udleve deres naturlige adfærd. Mulighed for at være under åben himmel og i kontakt med jorden. Væsentligt kortere transporttid til slagtning.
- Grøn afgift på kød, kunstgødning og drænede lavbundsjorder.
- Forbud mod import af foder fra afskovede områder. EU importtold på foder
- Afvikling af EU’s landbrugsstøtteordninger
Grøn omstilling af transportsektoren
- Lav/ingen skat på elbiler (0% op til 400.000 kr, derefter 20%) forlænges til 2025. Finansieres af roadpricing.
- Lav afgift på el til transport forlænges til 2025
- Højere registreringsafgift på benzin og dieselbiler (den lave sats hæves til 100%)
- Den lave afgift på diesel hæves, så den svarer til afgiften på benzin. Brændstofafgiften hæves gradvist i takt med CO2-afgiften indfases.
- Favorisering af delebiler – fx ved at hæve bundfradraget fra 10.000 kr. til 20.000 kr, ved at reducere det skattepligtige del af lejeindtægten fra 60% til 50% og ved at hæve grænsen for momspligt fra 50.000 kr. til 100.000 kr.
- Kommuner skal have mulighed for at udvide miljøzoner til også at omfatte personbiler
- Styrkelse af cykelkulturen. Bedre infrastruktur til cykler og elcykler, i byerne og på landet.
- Styrket offentlig transport – særligt med elektriske tog og busser.
Grøn omstilling af energisektoren
- Bæredygtigt og fremtidssikret energisystem med 100% selvforsyning. Fokus på havvind, lagring af energi, energieffektivisering og elektrificering af transport
- Stop for nye tilladelser til olie- og gasudvinding i Nordsøen
- Afgift på fossile brændsler skal løbende hæves i takt med udbygningen af vedvarende energikilder
- Biomasse, som ikke er klimabæredygtig, skal pålægges CO2-afgift
- Afgiftsfritagelse på fossile brændstoffer for eksempelvis landbruget skal fjernes. Kun afgiftsfritagelsen på el bør bevares
- Reduceret afgift på overskudsvarme med henblik på at sikre en bedre udnyttelse af overskudsvarmen.
- Skærpelse af lovkrav til udledning af sundhedsskadelige partikler fra brændeovne og til opnåelse af Svanemærket. Afgift på brændeovne og skrotpræmie til gamle brændeovne for at mindske partikelforureningen i byerne. Røgafgift.
Grøn omstilling af byggesektoren
- Klimaafgift på cement solgt i Danmark (uanset hvor den er produceret)
- Minimumskrav til bæredygtigheden / CO2 udledningen af alle offentlige byggerier og anlægsarbejder. CO2 udledningen skal indgå som et af udvælgelseskriterierne ligesom økonomi.
- Klimaregnskab for alle store offentlige anlægsarbejder
- Styrkelse af incitamentet til at bruge bæredygtige byggematerialer som træ i byggeriet
Styrket natur og biodiversitet
- Grøn jordreform. Opkøb af landbrugsjord og plantning af naturskov
- Investering i øget biodiversitet
- Vi skal skabe større sammenhængende naturområder
- Flere faunapassager, efter først at have undersøgt dyrenes adfærd
Økonomisk ansvarlighed
- Grøn omstilling skal finansieres ved prioritering og justering af skattesystemet, uden at det samlede skattetryk øges.
- Det skal kunne betale sig at arbejde og være grøn. Lavere skat på arbejde. Højere skat på CO2 og anden forurening
- Gradvis indfasning af road pricing og trængselsafgifter i takt med udrulning af elbiler med lav registreringsafgift. Den samlede beskatning af biler holdes uændret. Afgiften skal afhænge af tid og sted og udrulles indledningsvis i de større byer. Registrering bør som udgangspunkt ske via nummerpladescannere fremfor GPS således at den præcise færden ikke overvåges.
- Mere uddannet udenlandsk arbejdskraft
- Bekæmpelse af skattespekulation. Øget brug af omsætningsbeskatning – ikke mindst for internationale virksomheder
- Fleksibel pensionsalder – Mulighed for at gå tidligere på pension på den laveste sats. Lavere beskatning af arbejdsindkomst efter pensionsalderen
- Højere registreringsafgift på benzin og dieselbiler (den lave sats hæves til 100%)
- Den lave afgift på diesel hæves, så den svarer til afgiften på benzin
- Den grønne check øges og simplificeres til en indkomstuafhængig klimabonus. Finansieres af klimaafgifter og bruges til at reducere den sociale slagside, som klimaafgifter har.
- Rentefradraget sænkes til 25% og udfases gradvist
- Deleøkonomien styrkes, bla ved at hæve bundfradraget for skattebetaling, når der betales via anerkendt platform, fra 10.000 kr. til 20.000 kr. samt hæve grænsen for momspligt i forbindelse med privatudlejning fra 50.000 kr. til 100.000 kr. Indtægten som beskattes sænkes fra 60% til 50% af det udlejede beløb.
- Øget prioritering i den offentlige sektor, fx i sundhedssektoren
- Der skal udarbejdes en rullende 100-års klimapåvirkningsplan med kategorisering af områder
Udlændingepolitik
- Flygtninge skal i arbejde fra dag ét, lære dansk, integreres og så vidt muligt forsørge sig selv
- Kontrolleret indvandring af flygtninge og indvandrere. Antallet betyder noget
- Danmark skal igen tage imod et begrænset antal kvoteflygtninge
- Flygtninge og indvandrere skal behandles, som vi selv ville behandles.
- Væk fra ”dem og os” retorik
- Ulandsbistanden hæves gradvist til 1%, hvoraf mindst halvdelen skal målrettes lokal grøn omstilling, særligt elektrificering. Fokus på vidensdeling, folkeoplysning, ligestilling, hjælp til selvhjælp og stimulering af bæredygtig vækst, herunder begrænset befolkningstilvækst. Projekter i Danmark kan ikke tælles med.
Styrket retspolitik
- Boligen er ukrænkelig. Husundersøgelser må alene ske efter en retskendelse.
- Brug af ansigtsgenkendelse skal underlægges domstolskontrol
- Burkaforbud erstattes med krav om man skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet
- Afskaffelse af krav om skulle give håndtryk for at kunne opnå statsborgerskab
Andre mærkesager
- Frihed under ansvar. Regelforenkling. Mindre detailstyring og kontrol i det offentlige.
- Stop udflytning af offentlige arbejdsplader. Nye arbejdspladser skal tænkes ind i det regionale Danmark
- Styrket internationalt samarbejde – nordisk, europæisk og internationalt
- Bevarelse og udvikling af et stærkt rigsfællesskab. Styrkelse af sammenhængskraften skal ske gennem større fokus på vores fælles historie ifbm undervisning og studierejser i folkeskolen og på de gymnasielle uddannelser. Danmark skal bidrage med investeringer til at skabe et både økonomisk og grønt bæredygtigt samfund i Grønland og på Færøerne.
- Afskaffelse af retsforbeholdet og forsvarsforbeholdet
- Danmark skal udvikle et mere bæredygtigt forsvar. Det handler bla. om at sikre en bedre udnyttelse af ressourcerne og gøre udsendte tropper mere selvforsynende, herunder også enheder og styrker indsat i nationalt regi i den nordlige del af Kongeriget. Udover at fremme den grønne omstilling vil det også reducere afhængigheden af forsyningslinien frem til de udsendte tropper. Forsvaret skal samarbejde med danske virksomheder på området og vise vejen for resten af NATO, gerne i samarbejde med de øvrige nordiske lande eksempelvis initieret som NORDEFCO initiativer. Generelt skal fremtidige investeringer i Forsvaret kunne anvendes både nationalt og internationalt, hvor førstnævnte har prioritet. Forsvaret skal i videst muligt omfang tænke samarbejde med andre nationale myndigheder ind i design og anskaffelse af nyt materiel, så der sikres størst mulig synergi.
- Der skal oprettes et institut for grøn omstilling på Forsvarsakademiet, som skal samarbejde med eksempelvis DTU og industrien. Vi skal tænke på den grønne omstilling som katalysator for et stærkere forsvar.
- Øget gennemsigtighed. Revision af offentlighedsloven og regler om partistøtte
- Lobbyisme skal ske transparent, og det skal sikres, at det ikke sker på bekostning af borgernes interesser. Der skal oprettes et lobbyregister og møder mellem politikere og lobbyister skal registres.
- Normalisering af politikernes aflønning: Højere pensionsalder. Lavere pension. Højere løn. Beskåret eftervederlag.
- Karensperiode på 12 måneder mellem en ministerpost og en lederposition i en interesseorganisation, lobbyvirksomhed eller virksomhed omhandlende lignende erhvervsemne som ministeriets
- Afskaffelse af “kontantreglen”. Butikker og erhvervsdrivende skal selv kunne bestemme, hvorvidt de ønsker at tage imod kontanter.
- Øget prioritering af udgifterne til medicin. Besparelserne skal bruges på mere personale.
- Højere cigaretafgifter – En pakke cigaretter skal koste mindst 80 kr. Skærpet kontrol med rygeloven og skærkede sanktioner ved overtrædelse af rygeloven.
- Fyrværkeri til forbrugere må kun anvendes i perioden 31. december – 1. januar. Der skal indføres en mærkbar og stigende afgift på fyrværkeri
- Eksperimenter med Borgerløn. Indførelse af borgerløn er ikke relevant idag, men det kan det blive om 10-20 år som følge af stigende automatisering (fx selvkørende biler) og kunstig intelligens. Vi forestiller os et niveau svarende til folkepensionens grundbeløb.
- Styrkelse af den mentale sundhed. Fokus på bæredygtig ledelse og måling af den mentale sundhed.
- Folkeskolen skal opgraderes med fokus på sikring af elevernes basiskvalifikationer, almen dannelse og et højt læringsudbytte. Vi går ikke ind for flere timer, men ønsker mere frihed til den enkelte skole og bedre rammer for – og kvalitet i – undervisningen.
Har du kommentarer til ovenstående, eller konkrete forslag til mærkesager, vi burde overveje, så send dem til jonasholm@degronne.dk