fbpx

Det betaler sig at være grøn

Kan du se dig selv i visionen? Forestil dig:
I 2040 er en butik på hovedgaden et aktivt genbrugsværksted. Et ældre ægtepar kommer og sælger deres gamle symaskine, hvis reservedele kan genbruges. En ung mand, der lige er flyttet, lejer en slagboremaskine. En far køber en flot istandsat cykel til sin datter. I 2040 kan Danmark være på vej til cirkulær økonomi og have gode faglærte jobs inden for reparation, istandsættelse og vedligeholdelse.

Der er lavere skat på arbejde, og til gengæld langt højere skat på ressourcer, affald, CO2-udledning og forurening. 

Det skal kunne betale sig for forbrugere, virksomheder og investorer at være grønne. Markedskræfterne skal i størst muligt omfang drive den grønne omstilling.

De Grønne ønsker, at produkter skal holde længere, og at vi i meget højere grad end i dag vedlige­holder og reparerer dem. Planlagt forældelse skal være forbudt, og forbrugere skal have ret til at reparere egne apparater. Reparationer er fritaget for moms og/eller der gives fradrag for reparationer.

Staten skal understøtte gode pant- og genbrugssystemer inden for alle brancher og typer af ressourcer.

Afgifter på CO2, affald og forurening skaber nye danske jobs i den cirkulære økonomi. Til gengæld er skatterne lave på lønindkomst.

Vi får effektiv ressourceanvendelse gennem reparation og genbrug. Når prisen på et produkt afspejler ressourcebelastningen, vil reparation og genbrug blomstre op på privat initiativ, og det vil medføre grøn jobskabelse og nye forretningsmuligheder – både lokalt og internationalt.

Lavere skat på arbejde – Højere skat på CO2
Mindre spild og billigt skrammel – Mere solid kvalitet

Næste: Vores arbejdsliv er fleksibelt igennem hele livet

Støt De Grønne med en vælgererklæring:

Bliv medlem