Hvordan adskiller De Grønne sig fra Alternativet?
- De Grønne er et (social)liberalt parti. Det er Alternativet ikke.
- De Grønne er ligeså grønne som Alternativet, men De Grønne lægger mere vægt på økonomisk ansvarlighed.
- Alternativet vil finansiere den grønne omstilling ved at fremrykke pensionsbeskatning for 80 mia.kr., mens De Grønne mener vi selv må finansiere den grønne omstilling gennem en prioritering af ressourcerne. Fremrykker man skatter fra fremtiden, svarer det til at lånefinansiere den grønne omstilling. Pengene kommer så til at mangle ude i fremtiden til at betale for folkepension, stigende sundhedsudgifter til de ældre med videre. Ideen med at beskatte pensionerne, når de udbetales, er at pensionisterne dermed selv er med til at finansiere udgifterne til deres egen folkepension og sundhed, når de ikke længere betaler skat af deres lønindkomst. Delvis lånefinansiering af investeringer i den grønne omstilling kan principielt godt være økonomisk ansvarligt, ikke mindst henset til den lave rente. Det forudsætter blot, at vi er transparente om, at der er tale om lån, og at vi i fælleskab træffer beslutningen med åbne øjne.
- De Grønne ønsker at bevare en mere fast udlændingepolitik end Alternativet
Hvordan adskiller De Grønne sig fra det Radikale Venstre?
- De Grønne er mere grønne og mere liberale ifht. den økonomiske politik end det Radikale Venstre.
- De grønne ønsker at bruge mindst 10 og gerne 20 mia. kr. på den grønne omstilling årligt og bidrager ikke til lovgivning, der øger CO2 udledningen, som fx statsstøtte til at flyve med halvtomme fly uden at stille grønne modkrav.
- De Grønne ønsker at bevare en mere fast udlændingepolitik end det Radikale Venstre.
- De Grønne ønsker et stærkt militært forsvar
Hvordan adskiller De Grønne sig fra Venstre?
- De Grønne prioriterer den grønne omstilling langt højere end Venstre.
- De Grønne vil ikke gå på kompromis med de liberale grundværdier, således som Venstre har gjort det med indførelse af maskeringsforbud, håndtrykslovgivning, Lindholm mv.
- De Grønne ønsker lavere skat på arbejde end Venstre.
- De Grønne ønsker at bevare en fast udlændingepolitik ifht. tilstrømningen, men De Grønne ønsker modsat Venstre at styrke integrationen. Flygtninge som taler dansk og er i arbejde og bidrager til det danske samfund skal have mulighed for at blive i Danmark og arbejde.
- De Grønne vil arbejde for et bredt samarbejde henover midten fremfor med Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige.
- De Grønne ønsker mere offentlighed i forvaltningen og om partistøtten end Venstre.
- De Grønne vægter miljøet højere og ønsker mere skærpede krav til landbruget end Venstre.
- De Grønne ønsker ikke yderligere udflytning af arbejdspladser.
Er De Grønne en del af rød eller blå blok?
De Grønne er hverken en del af rød eller blå blok. De Grønne er først og fremmest et grønt parti, der prioriterer den grønne omstilling øverst. De Grønne er dog også et liberalt parti, og dermed mere ”blåt” end ”rødt”, når det kommer til den økonomiske politik.
Hvem peger De Grønne på som statsminister?
De Grønne peger på en grøn borgerligt liberal statsminister. Udgangspunktet i dag er Jakob Ellemann, men det kunne også være Søren Pape. Det må vi se til den tid. De Grønne peger på den grønneste og mest liberale statsministerkandidat, som er villig at opfylde vores krav om:
- Det skal kunne betale sig at være grøn. Mærkbar og stigende CO2 afgift.
- Lavere skat på arbejde
- Reform af det konventionelle landbrug
Hvordan vil De Grønne finansiere den grønne omstilling?
De Grønne ønsker først og fremmest at stimulere og finansiere den grønne omstilling ved at skrue på skatte- og afgiftssystemet (uden at hæve det samlede skattetryk):
- Klimaafgifter på fly, okse- og lammekød, cement mv
- Roadpricing og trængselsafgifter
- Mere udenlandsk arbejdskraft
- Fleksibel tilbagetrækningsalder med mulighed for at blive længere på arbejdsmarkedet med lavere beskatning
- Bekæmpelse af skatteunddragelse og omsætningsbeskatning af internationale techgiganter
- Højere beskatning af diesel
- Højere registreringsafgift på benzin og dieselbiler (den lave sats hæves til 100%)
- Højere cigaretafgifter
- Øget prioritering i den offentlige sektor, fx i sundhedssektoren
Hvad betyder det at De Grønne er et ”socialliberalt” parti?
Socialliberalisme handler om at kombinere personlig frihed med lige muligheder for alle. Vi tror på princippet om individuel frihed, men forventer samtidig at staten yder borgerne ydelser indenfor sundhed, undervisning, velfærd og arbejdsløshedssikring. Disse ydelser finansieres ved hjælp af beskatning og har til formål at sikre alle borgere lige muligheder. Som socialliberal accepterer vi statslig indblanding og går fx ind for regulering af monopoler og en stærk konkurrencelovgivning. Stor økonomisk ulighed borgerne imellem er en trussel mod friheden i samfundet. Ligesom John Stuart Mill, mener vi mennesket skal have frihed til at gøre, hvad det har lyst til, så længe det ikke skader andre, hvor “andre” også omfatter fremtidige generationer. Vi hylder princippet om at “forureneren betaler”, og mener det også bør omfatte udledning af CO2 og andre klimagasser. Vi er fortalere for omfattende brug af klimaafgifter.
Socialliberalismen, som præger det Radikale Venstre, De Grønne og Venstre’s politik adskiller sig fra laissez-faire liberalismen, som præger Liberal Alliance’s politik. Laissez-faire liberale ønsker at minimere statens indblanding i de frie markedskræfter. Modsat de laissez-faire liberale, mener De Grønne at politikerne skal tøjle markedskræfterne, således at de bedst muligt varetager borgernes interesse. Det handler først og fremmest om at korrigere markedsfejl, således at virksomhederne og forbrugerne tager hensyn til den påvirkning, deres adfærd har på andre herunder ikke mindst klimaet.
Hvad er eksternaliteter? Og internalisering af eksternaliteter?
Luftforurening er et eksempel på en negativ eksternalitet. Når man fyrer i sin brændeovn eller kører i din dieselbil, udledes skadelige partikler, som ufrivilligt indåndes af andre. En eksternalitet er en omkostning (eller gevinst), som andre påføres. En eksternalitet er negativ, hvis den sænker andres velfærd. En eksternalitet er positiv, hvis den hæver andres velfærd. Grundforskning skaber en positiv eksternalitet, da for eksempel beviset for en ny matematisk sætning kan bruges af alle, og ikke kun ham eller hende, der beviste den.
Hvis ikke omkostningen på af fyre i brændeovnen eller køre i dieselbilen afspejler den gene/skade, som andre påføres, vil der blive fyret og kørt for meget i forhold til samfundets samlede bedste. Det kaldes en markedsfejl, da markedet ikke selv kan maksimere velfærden for borgerne.
Andre eksempler på eksternaliteter er, når fly og køer udleder klimagasser til atmosfæren, som medfører opvarmning af atmosfæren og klimaforandringer, som rammer fremtidige generationer.
En løsning er at begrænse antallet af flyvninger eller køer gennem forbud og regulering. En anden og mere økonomisk effektiv måde er at pålægge flybrændstof/flyrejser og oksekød en afgift, som afspejler klimabelastningen og så overlade det til forbrugerne selv at afgøre, hvor meget de ønsker at flyve og hvor meget oksekød de ønsker at spise.
Som (social)liberale mener vi grundlæggende, man skal fokusere på at rette markedsfejlen og justere priserne gennem afgifter fremfor forbud og give forbrugerne mulighed for selv at vælge. Når man indarbejder eksternaliteter i prissætningen, kaldes det at “internalisere” eksternaliteterne. Udover at påvirke adfærden i en mere hensigtsmæssig retning, har afgifter den fordel at indbringe skatteindtægter, som kan gøre gavn andre steder. For eksempel kan de bruges til at støtte den grønne omstilling i flybranchen eller landbruget, til forskning og udvikling af grøn teknologi, eller på at plante skov eller suge CO2 ud af atmosfæren igen.
Hvad mener De Grønne om Atomkraft ?
De Grønne har ikke noget principielt imod Atomkraft, som kan give god mening i nogen lande. Vi mener dog ikke Danmark skal bruge hverken tid eller penge på Atomkraft. Danmark er verdensførende inden for vindenergi, og Danmark har optimale forhold for vindenergi pga vores mange kyster, hvor det blæser meget. Og så kan vi ovenkøbet producere og opstille møllerne selv, som vi også tjener godt på i resten af verden. Modsat atomkraft bliver vindmøller hele tiden billigere og billigere og bedre og bedre. Og vindmøller kan sættes langt hurtigere op end et atomkraftværk, som tager 10-15 år, fra det er godkendt, hvilket også let kan tage 10 år. Mange snakker om Thorium, som den store åbenbaring, men det har de gjort i mere end 10 år nu, og der er forsat ingen andre lande end Kina som bygger Thorium reaktorer. Endelig er der massiv folkelig modstand mod atomkraft i Danmark. De Grønne mener derfor det er spild af tid at diskutere Atomkraft i Danmark, men ser ikke noget problem i, at der forskes i næste generations Atomkraft.