fbpx

Værdier

Danmarks Grønne Liberale Parti

Ansvarlig liberalisme

Personlig frihed under ansvar 
Alle skal frit kunne leve deres liv, som de ønsker, så længe de kan forsørge sig selv og ikke skader andre, herunder fremtidige generationer. Vi tager ansvar for os selv, for vores børn og for fællesskabet

Økonomisk ansvarlighed 
Folk skal ikke bruge flere penge, end de tjener. Investeringer lånefinansieres kun, hvis de giver et økonomisk afkast. Vi lægger ikke regningen i børneværelset.

Ordentlighed 
Den personlige økonomiske frihed skal administreres samfundsansvarligt. Den som er bemidlet, skal også være solidarisk. 

Grøn fornuft

Forureneren betaler  
Virksomheder og borgere må betale for at rydde op efter dem selv og for den klimabelastning, som deres adfærd medfører.

Grøn omstilling drevet af markedskræfterne og adfærdsændringer 
Det er op til politikerne at give forbrugere, virksomheder og investorer de rette incitamenter til grøn omstilling med bl.a. grønne afgifter, der afspejler miljø- og klimabelastningen. 

Bæredygtighed 
Klimamæssigt. Miljømæssigt. Naturmæssigt. Økonomisk. Mentalt. Socialt.

Reel politik

Langsigtet tænkning 
Politikere skal ikke kun tænke frem til næste folketingsvalg. Tidshorisonten for løsningerne må og skal være proportionel med de givne udfordringer.

Væsentlighed 
Politikere skal altid have fokus på det væsentlige, og stræbe efter frugtbare diskussioner og langtidsholdbare politiske tiltag der gør en reel forskel, frem for symbolpolitik.

Transparens 
Der skal sikres mest mulig transparens om regeringens og myndighedernes beslutninger

Et stærkt og sammenhængende samfund

Stærk retssikkerhed 
Retsregler skal være klare og gennemskuelige. Alle er lige for loven, og enhver borger skal beskyttes mod myndigheders (og virksomheders) magtmisbrug.

Demokratisk dannelse 
Alle borgere lærer at tænke selvstændigt og kritisk og at passe på hinanden og demokratiet. 

Internationalt udsyn
Danmark er et lille land, som bedst sikrer sine interesser via et stærkt internationalt samarbejde.

Vedtaget af Hovedbestyrelsen juli 2020